Osteosyntese

Osteosyntese

Osteon betyder ”ben, knogle”, hvor syntese betyder ”sammenstilling” – altså ”knoglesammenstilling”. Osteosyntese er sammenføringen af brækkede knogler ved hjælp af skruer og plader mm.. Man bruger kun osteosyntese, hvis man ikke af andre veje kan opnå en stabil stilling af knoglebruddet, så knoglehelingen bliver uden komplikationer.

Når man benytter osteosyntese, er der nemlig større risiko for infektioner og andre komplikationer, da man benytter fremmedlegemer, som kroppen skal tage imod. Det kan gøre helingsprocessen længere, men til gengæld slipper man for eventuelle fejlstillinger ved at benytte osteosyntese.