Plica knæ
På knæets inderside findes der en slimhinde, og mellem 50-60% af alle mennesker kan være uheldige at have en fold på denne. Folden kan gå hen og blive irriteret på grund af overbelastning, slag eller lignende. Dette kan skabe meget smerte og hævelse i knæet. Der er nogle forskellige råd, man kan gøre der hjemme, hvis man oplever dette. Man kan for eksempel købe en smertestillende creme, samt finde nogle øvelser til lige netop denne lidelse. Man kan også vælge at tage til fysioterapeut, som kan hjælpe en med at komme rigtig igennem øvelserne.
Hvis man efter en måneds tid ikke ser nogen forbedring overhovedet, så kan man få nogle binyrebarkhormonindsprøjtninger. Dette skulle gerne gøre irritationen af slimhinden mindre. De fleste kan klare sig med ovenstående behandling, men i rigtig slemme tilfælde bliver man nødt til at operere folden væk. Og bare rolig det vil ikke have nogen effekt på knæets stabilitet.